torsdag den 18. februar 2016

ONSDAG

Så var det i dag vi skulle ud af sejle i airboat. Vi havde reserveret til kl. 13, så formiddagen skulle bruges til lidt shopping!!! Først Michaels (hobbyforretning) og derefter Tupperware, som har deres hovedkvarter her i Orlando. Der er et lille museum, med udstilling af ældre ting, samt historien om Tupperware. Bagefter gik Ida og Per amok i den lille shop.
Ida i "himlen"

Så var det blevet tid til at finde Wild Willys Airboat rides. Vi ankom i god tid, så vi havde tid til at spise frokost, inden vi skulle på vandet. Vi havde vejret med os, et fantastisk dejligt solskinsvejr og 23-24 gr.
"Vores" airboat inden afgang


Det var en rigtig skøn tur, hvor vi fik set både alligatorer, bald eagles (USA's nationalfugl), skestorke og en masse andre fugle, som vi ikke lige har et dansk navn på.



Efter turen fik vi alle lov at holde en lille alligator. Den var ca. 1,5 år gammel.


Så havde vi stadig noget af eftermiddagen tilbage, så vi kørte til Florida Mall, et kæmpe indkøbscenter med over 200 butikker. Der blev vist ikke shoppet så meget, bare kigget lidt rundt. Imidlertid var det blevet halv sent, så vi blev enige om, at spise aftensmad inden vi kørte til hotellet. Vi endte på Logans Roadhouse, hvor vi (Per og Dorte) havde været før. Lækkert sted med nogle gode store og møre bøffer, og vi gik meget mætte derfra.

Torsdag står den på besøg i Universal Studios, så det er tidligt op og afsted, så vi er der til de åbner.

1 kommentar:

  1. Aha så gik turen til Michaels 😄😄😄 Glæder mig til at se hvad du fik shoppet. Tjaaa her var vejret ikke just til airboat ture, men nærmere en kanetur. Der var helt hvidt udenfor da jeg stod op i morges, men det er dog allerede væk igen. Lyder som om I har en helt fantastisk hyggelig tur og får en ordentlig en på opleveren. I hvertfald pigerne som jo ikke har været der før 😉

    SvarSlet