Fredag d. 13. februar - lørdag d. 14. februar

Så blev det vores sidste dag her 'down under'. Vores sidste besøg blev på Aqwa, hvor vi så fisk og koraller som lever i farvandene langs kysterne i vestaustralien. Ligesom vi kender det fra bl.a. Kattegatcentret hjemme. Mange farvestrålende fisk og koraller, og ikke mindst hajer og kæmpe rokker.

Derefter blev det til lidt mere shopping, i bl.a. en scrapbooking butik.
Vel hjemme igen til lidt afslapning, inden vi  kørte ind til Mandurah alle sammen for at spise på Sharky's. Rigtig hyggeligt, hvor vi sad udenfor lige ned til vandet. En god afslutning på en fantastisk ferie.

Nu er det så blevet lørdag og kufferterne er pakket. Så nu er vi klar til hjemturen, mæt af mange og spændende, fantastiske oplevelser. Vi kører til lufthavnen om et par timer. Flyveren går 14.30 lokal tid, og så skulle vi gerne lande på dansk jord kl. 6.00 søndag morgen.
Tusind tak til Britt og Keld for den gæstfrihed i har vist os. Det har været skønt at være her og lære hele familien at kende. Også tak for lån af bil, så vi kunne komme omkring og se en lilli del af det kæmpestore land. Det er jeres egen skyld, hvis vi kommer igen en anden gang.

Og husk, at når I engang kommer til Danmark, så må I komme forbi vores lille hjem i Fårevejle. Tusind tak for denne gang.

Torsdag d.12. februar

I dag har været en slappe af dag. Og så alligevel, for vi har da set lidt. Først kørte vi til Rockingham shoppingcenter og kigget lidt på butikker og handlet lidt ting. Derefter gik turen ned til havnen og strandpromenaden.

 

 Vi var inde og se den slagterbutik, hvor Keld arbejder og spiste lidt frokost. Så kørte vi til Mandurah til havnen for at tage på en sejltur rundt i kanalerne. Det var en rigtig god tur, hvor vi fik fortalt om byen og bygningerne. Et område blev kaldt Little Italy, pga. kanalerne, og der lå nogle fantastiske villaer. Kæmpestore og dyre. Et var ejet af en indonesisk forretningsmand. Kan ikke lige huske hvor stort det var, men der var bl.a. 8 soveværelser og 2 swimmingspools. Det kostede 14 mill. AUD ( ca. 75 mill. Kr). Og så bliver det kun brugt som sommerhus 1-2 uger om året.

 

Vi så også delfiner. Der var flere som havde kalve. Det er mest hunner der er inde i kanalerne, fordi der er mere fred til at opfostre ungerne. Men hvor er de svære at fotografere. Men det lykkedes da at få 'skudt' et par stykker.

 

En rigtig dejlig tur på 1,5 time. Derefter gik turen hjem over igen til ren afslapning. Og så skal I da ikke snydes for den mest fantastiske solnedgang fra haven her til aften.

 

Onsdag d. 11. februar

I dag skulle der pakkes sammen igen, for at køre tilbage til Meadow Springs. Men ikke en køretur uden nogle stop.  Første afstikker blev gjort ved Yallingup Reef. Først troede vi, at der var en masse delfiner i vandet, men da vi kom ud af bilen og lidt tættere på, kunne vi jo se, at det var en masse der var ude at surfe. Og jeg skal da love for at der var bølger til det. Det var så flot at se. Igen en fantastisk udsigt.

Videre gik det til Cape Naturaliste lighthouse. Endnu et af Australiens fyrtårne. Det var bemandet helt frem til 1996 og dermed vestaustraliens sidst bemandede fyrtårn.

Derefter gik turen ind til Donsborough, hvor vi nød udsigten fra parken, som lå lige ned til vandet. Helt stille og flot turkis farve. Stor kontrast til surferparadiset vi lige havde set.

(Her skulle have været et billede, men det kunne jeg ikke få lov til at sætte ind,

så det må I tænke jer til.)

Nu ville vi besøge et af de utallige winerys som er i dette område. Har ikke tal på, hvor mange skilte vi er kørt forbi, men det må være over 100 tror jeg. Vi fandt et lille sted der hed Happs winery. De lavede 37 forskellige slags af både rød, hvid og mousserende. Vi smagte 3-4 forskellige slags hver, og der blev købt et par flasker rød og hvid med hjem.

Derefter gik turen via Busselton, hvor vi fik shoppet lidt, til Bunburry, hvor vi lige igen måtte besøge Farmers Market og købe lidt frugt, for derefter at vende snuden hjem til Meadow Springs

Tirsdag d. 10. februar

Turen i dag gik længere ned sydpå. Første stop var Cape Leeuwin, som er det syd-vestligste punkt i Australien. Turen derud var utrolig smuk, igennem Augusta og langs kysten. Helt ude på spidsen ligger et fyrtårn fra 1895. Det har været i brug helt frem til 1990'erne.

Udsigten var helt fantastisk over havet - eller havene - for det er her, at Indiske Ocean og Sydhavet mødes. Ligesom Nordsøen og Kattegat oppe ved Skagen. Bare i lidt større målestoksforhold. Så smukt.

 

Vi kørte lidt nordpå igen, for at finde Mammoth Cave, en af de utallige drypstenshuler der findes i dette område. Og selv om vi har set drypstenshuler flere forskellige steder i Europa, så er det altid en helt fantastisk oplevelse. Huler er 500 m lang og 30 m dyb, så det var op og ned ad trapper. Det var lidt højt oppe engang imellem, men der var heldigvis et godt gelænder. Hulen er kendt for, at der er fundet fossiler, bl.a. af en "forfader" til en wombat. Der var ikke noget "dryp" nu, men det er årstiden der gør det. Den er mest aktiv vinter og forår, hvor vejret er mere vådt. Der er altid dejligt, køligt at komme ned i sådan en hule, men det føles så til gengæld også så meget varmere at komme ud igen. Og med 166 trin til toppen, så fik vi varmen.

Videre gik det nordpå, vi skulle finde lidt frokost. Kørte ud til kysten, hvor vi fandt et skønt sted med en herlig udsigt over vandet.

Næste stop blev Margaret River Chocolate Co. Hold nu op, så meget chokolade har jeg aldrig set på en gang. Masser af forskellige produkter, lige fra "almindelig" chokolade, til chokoladesirup til brug i madlavning, til chokolade massageolie. Der var smagsprøver og man kunne kigge ind, hvor de stod og lavede chokoladen. De var i gang med påskeæggene i dag. Vi skulle da handle lidt, men det var godt nok svært at vælge. Men vi fik "lidt" med hjem i posen.

Et par km længere fremme lå Austaliens eneste sted, hvor de dyrker silkeorme. De dyrkes i morbærtræer, hvor de spiser bladene. Derefter forpupper de sig i kokoner, som er dem silken kommer fra. Spændende at se.

 Vi har selv et morbærtræ i haven, måske man skulle få sig nogle silkeorme :-)
Så var det hjem til hotellet, efter endnu en oplevelsesrig dag.

Mandag d. 9. februar

Så rykker vi "teltpælene" op endnu en gang, og drager lidt længere sydpå. Der venter os et par overnatninger i Margaret River, ca. 200 km syd for Meadow Springs.
Vores første stop var Farmers Market i Bunburry. Britt havde anbefalet at vi kørte derind. Og hold da op. Aldrig har vi da vist set så mange grøntsager og frugt på en gang. Per var imponeret, og der skal ellers meget til når det gælder frugt og grønt. Så der blev handlet frugt til turen. Samme imponerende udvalg var der også af kød og ost. Alle produkterne var fra lokale farmere. Og der var brød, sushi og masser af nødder. Og så var der selvfølgelig alt muligt andet også. Men det var især det grønne der imponerede. Ville ikke lige tage kameraet op af tasken, så der er ingen billeder.

Videre gik turen ind mod Bunburry, hvor vi gjorde holdt ved Koombana Beach, hvor vi spiste frokost med den flotteste udsigt over vandet.

 Derefter kørte vi helt ud på til yderspidsen af byen, hvor vi gik en tur langs vandet ud mod fyrtårnet.

Længere sydpå ved Capel gjorde vi en afstikker til Ironstone Gully, hvor der skulle være et smukt vandfald inde i skoven. Der var også smukt, men ingen vand. Floden var helt udtørret, og hvis vi havde tænkt os lidt om, kunne vi nok godt have regnet det ud, så tørt som her er. Men det var en smuk køretur derud, så det var ikke spildt.

Vi fortsatte til Margaret River, hvor vi tjekkede ind på det bookede Guesthouse. Den skønneste, lille plet. Et lille guesthouse med kun 7 værelser. Blev modtaget af Pete, som ejer hotellet med sin kone, han viste os rundt og fortalte om stedet, som i sin tid havde været et kloster. Hyggeligt og familiært.
Vi har en lille veranda lige ud til haven, hvor kaninerne render rundt og græsser.

 Efter en lille gåtur op ad hovedgaden, fik vi os lidt mad, og nu slappes der af, inden nye oplevelser venter i morgen.

Søndag d. 8. februar

I dag gik turen til Perth sammen med Britt, Keld og Zoe. Vi tog toget fra Mandurah til Perth, det tog en time og vi slap for at skulle finde parkeringsplads som skulle betales i dyre domme. Togbillet for os alle fem tur-retur kostede kun 130 kr. Vi startede med at få lidt at spise og drikke inden vi skulle med en sightseeing bus. Sådan en hop on and off, så man kunne stå af undervejs. Det var en rigtig god måde at få set Perth på og høre noget historie om byen og bygningerne. Vi kørte 1 time og stod så af i Kings Park, fik set byen fra den side, en fantastisk udsigt over Perths skyline samt Swan River. Vi fik lidt frokost inden vi igen hoppede på bussen og den sidste times sightseeing. Så var det tid til lidt oseri på gågaderne inden turen igen gik hjem med toget. Et par stop i butikker på vej hjem fra Mandurah blev det også til. Så Per fik købt den obligatoriske kogebog og jeg fik lidt til mit scrapbooking :-)  Så nu har vi bare daset i haven de sidste timer og fået slappet lidt af.

Lørdag d. 7. februar - nu méd billeder og tilføjelser

Vi startede dagen med at køre til Fremantle for at besøge det lokale marked. Alt fra tøj, sko, australske souveniers til frugt og grønt kunne man finde. Vi fik købt lidt frugt med til vores tur videre, og der kom også en didgeridoo med hjem. Et blæseinstrument i træ, som aboriginerne har fundet for mange år siden. De bedste er flere meter lange, men vi måtte nøjes med en mindre så den kan være i kufferten hjem.

I dag gik turen til Rottnest Island, en lille ø, som ligger ud for kysten ved Perth. Med en hurtigfærge derud tog turen 25 min. I dag havde vi selskab af Britt og Zoe.
Øen er ca. 4 x 11km lang, den er bilfri (næsten - kun til arbejdsbrug, såsom skraldebiler og turistbusser). Ellers er det på gåben eller man kan leje cykler. Vi tog gåbenene og gik en rute på 4 km, og fik set en lille del af den fantastiske ø. Det første stop var det ene af de to fyrtårne på øen. Det lå selvfølgelig lidt højt oppe, så det var en smuk udsigt der var. deroppe fra. Det flotteste, turkisfarvede vand, blå himmel uden en eneste sky, flotte yachter og sandstrand. Vi gik et par km. langs stranden og Britt og Zoe var nede for at dyppe tæerne. Der er ikke mindre end 67! badestrande på den lille ø, og mange tager en eller to dage for at nyde et par dage i de flotte omgivelser. Man kan leje små lejligheder, der ligger smukt ud til vandet.
Efter turen ved kysten, gik det ind mod midten af øen, hvor der var mange små saltsøer. Helt fantastisk smukt, med de flotteste farver. Efterhånden var vi nået rundt og sluttede af med en is og noget koldt at drikke.

Øen er kendt for de små quokkas, som er et lille pungdyr på størrelse som en kat. De første mennesker som kom hertil og så dem, troede det var rotter, og kaldte øen Rotte Nest ( som betyder rottens rede) og deraf kom det så til Rottnest Island som det hedder idag.

Fredag d. 6. februar

I dag gik turen til Caversham Wildlife Park lidt nord for Perth. Vi startede med et "show', hvor man kunne komme tæt på forskellige australske dyr, røre ved dem og blive fotograferet med dem. Der var papegøjer af forskellig slags, en blue-tongue, som er en slags firben, der var selvfølgelig også en slange - den blev ikke rørt - så var der possums (deres pels kan man lave garn af) - så var der et par andre små pungdyr, som jeg ikke kan huske hvad hed, og til sidst kunne man blive fotograferet med en wombat.
Hele parken var delt op i de forskellige regioner i Australien, så hvert dyr blev vist hvor de lever henne. Rigtig mange forskellige slags papegøjer og fuglearter, igen possums, wombats, masser af forskellige slags kænguruer, og så var der et farmshow hvor vi fik fortalt og så hele seancen fra fårene blev drevet sammen af en hyrdehund til klipning af får, samt hørte lidt om ulden. Der var også andre almindelige husdyr man kunne se rundt om på farmen.
Der var jo også koalaer, som man kunne komme ind til og kæle for. Hold nu op, de er bløde, ligesom man kunne forestille sig.
Kænguruerne kunne man gå ind til, ligesom man kan med kælegederne i zoo. Så der blev kælet på kænguruer og de spiste mad af hånden.

Papegøje

Wombat

Koala

Latterfugl

Kænguru fodring (en wallaby)

Vi sluttede af med at køre til et shoppingcenter inde midt i Perth, hvor vi fik handlet lidt. Derefter gik turen hjem mod Meadow Springs, hvor fredagspizzaerne ventede.

Torsdag d. 5. februar

Så er det igen  blevet tid til at tage tilbage til Meadow Springs efter et par dejlige dage i det lidt nordligere Australien. Der lå ca. 560 km kørsel foran os, så det blev ikke til så meget sightseeing i dag. Men et enkelt lille stop blev det dog til.
Ellendale pool lå en lille times kørsel syd for Geraldton. Et superflot sted, ingen andre end os, så der var total stilhed kun afbrudt af fuglefløjt. Det første syn der mødte os var denne her, samt et par stykker mere af dens "familie"

Ellendale pool er et naturligt "vandhul" i forbindelse med Greenough River. Omkranset af en kæmpeklippe, samt gummitræer og masser af forskellige fugle.

På vej til og fra Ellendale Pool kørte vi igennem en vindmøllepark. Gæt hvor møllerne kom fra.

Ja, nemlig, Vestas. Flot syn med ca. 70 møller.
Resten af dagen gik med at køre hjemad, med et par drikke- og spisepauser. Vel hjemme i Meadow Springs blev vi modtaget med et køligt glas vin på terassen, og lækker aftensmad.

Onsdag d. 4. februar

I dag gik turen længere nordpå, til Kalbarri National Park. Et par timers kørsel nord for Geraldton gør vi det første stop i parken. Fantastisk smukt sted, med udsigt over Indiske Ocean.
Der var også en flok delfiner i vandet, men dem får I ikke noget foto af, de er vist kun til at finde, hvis man lige ved, hvor man skal kigge.
Men her er et billede af klipperne og Det Indiske Ocean

Videre gik turen til næste stop, samme kyst. Her var endnu et af naturens vidundere, Natural Bridge, vandet som gennem mange, mange år, har lavet hul igennem klipperne.

Nu kørte vi ind til selve Kalbarri by, hvor vi fik lidt frokost. Byen lå lige ned til vandet, med rigtig lækre strande og vand. Jeg fik dyppet tæerne lidt, sammen med nogle pelikaner.

Efter at have slappet lidt af der ved vandet, gik turen videre ind i landet i Kalbarri National Park. Der var flere udsigtspunkter der skulle inspiceres. Første stop, The Loop Lookout, lå ca. 25 km ind i landet fra hovedvejen. Det var jo ikke så galt, MEN når de 16 km var på en sandet, hullet vej, så tog det lige lidt længere tid end beregnet. Men til gengæld blev vi rigeligt belønnet, med den mest fantastiske syn. Med Murchison River løbende i bunden, og klipper så langt øjet rakte. Videre gik det til næste stop, The Loop trail, hvor vi skulle se Natural Window. Det lå kun 500m gang fra p-pladsen, men i bagende sol med nok ca. 40 gr. var det en varm fornøjelse. Og de sidste 75 m, på klippestykker, hvor man kiggede lige ned i "afgrunden". Det var godt nok grænseoverskridende, i hvert fald for mig. Men vi nåede frem og det var alle anstrengelserne værd. Se selv:

Så gik det ellers tilbage af den hullede vej igen og endelig fremme ved asfaltvej igen, gik det 29 km længere ind til næste stop. Igen ved Murchison River, her var dog noget mere vand i end det vi så før. Igen fantastisk, men det er så svært at gengive videre på billeder. Man skal altså selv være der. Jeg sammenligner det noget med Grand Canyon, bare i lidt mindre format.
Nå, nu var kl. efterhånden blevet hen ad 17.30, så det var på tide at vende snuden hjem, inden det blev mørkt. Der var lige et par timers kørsel mere inden vi nåede Geraldton, lige tids nok til at se solnedgangen ud over havet. Der gik kun et splitsekund, så var den væk. Men nåede da lige at knipse et par billeder.

Det var så dagens beretning, lettere forsinket pga. dårlig internetforbindelse.