onsdag den 11. februar 2015

Onsdag d. 11. februar

I dag skulle der pakkes sammen igen, for at køre tilbage til Meadow Springs. Men ikke en køretur uden nogle stop.  Første afstikker blev gjort ved Yallingup Reef. Først troede vi, at der var en masse delfiner i vandet, men da vi kom ud af bilen og lidt tættere på, kunne vi jo se, at det var en masse der var ude at surfe. Og jeg skal da love for at der var bølger til det. Det var så flot at se. Igen en fantastisk udsigt.




Videre gik det til Cape Naturaliste lighthouse. Endnu et af Australiens fyrtårne. Det var bemandet helt frem til 1996 og dermed vestaustraliens sidst bemandede fyrtårn.

Derefter gik turen ind til Donsborough, hvor vi nød udsigten fra parken, som lå lige ned til vandet. Helt stille og flot turkis farve. Stor kontrast til surferparadiset vi lige havde set.

(Her skulle have været et billede, men det kunne jeg ikke få lov til at sætte ind,
så det må I tænke jer til.)

Nu ville vi besøge et af de utallige winerys som er i dette område. Har ikke tal på, hvor mange skilte vi er kørt forbi, men det må være over 100 tror jeg. Vi fandt et lille sted der hed Happs winery. De lavede 37 forskellige slags af både rød, hvid og mousserende. Vi smagte 3-4 forskellige slags hver, og der blev købt et par flasker rød og hvid med hjem.



Derefter gik turen via Busselton, hvor vi fik shoppet lidt, til Bunburry, hvor vi lige igen måtte besøge Farmers Market og købe lidt frugt, for derefter at vende snuden hjem til Meadow Springs

Ingen kommentarer:

Send en kommentar