mandag den 28. juli 2014

Vel ankommet

Så er den første dag i Rom gået. Turen herned gik godt og efter planen. Tog toget fra lufthavnen og ind til Termini. Gik derfra til hotellet da vi havde god tid. Kunne jo først få værelset fra kl. 14. Så vi afleverede vores kufferter til opbevaring, skiftede tøj og så ellers ud og studere lidt på byen. Vi startede med at gå forbi Colosseum - vi bor ca. 10 min. gang derfra. Fik lidt frokost - videre forbi Forum Romanum (kiggede ikke nærmere på disse to steder, da det er meningen at de skal besøges i dag mandag og tirsdag, så mere om det senere). Videre rundt i byen mod Trevi Fontænen som desværre var under renovering, så der var ikke meget at se udover stilladser. Videre derfra til Den Spanske Trappe. Vi tog de 138 trin til toppen. Puha, det var varmt, men en flot udsigt deroppe fra. Et populært sted for brudepar at blive fotograferet kunne vi se. Videre derfra gennem små gader tilbage til hotellet for en slapper og en lille lur, da vi ikke havde sovet meget natten før. En skøn  tur igennem byen, men hold da op, hvor er her mange turister. Lidt billeder fra dagen:





1 kommentar:

  1. Lyder som om I kom godt afsted selvom det ikke nåede at blive til så meget søvn. Kan huske min mor sagde, efter at have været i Rom sammen med min søster, at Rom er en vidunderlig by ....... hvis ikke det var for alle de romere LOL. I jeres tilfælde lyder det nu mere som om der er for mange turister ;-)

    SvarSlet